Folketidende Fordele

Lammefjorden rundt og Dragsholm Slot med rundvisning inkl. bus t/r, frokost m.m.


Ikke-abonnent
1.350,00 kr
Abonnent
1.125,00 kr

Tag med på en spændende bustur til Lammefjorden i anledning af 150-året for inddæmningen af området. På turen runder vi også den kendte dansk... Læs mere

Vælg opsamlingssted


Varenr: 100337

Produktbeskrivelse

Tag med på en spændende bustur til Lammefjorden i anledning af 150-året for inddæmningen af området. På turen runder vi også den kendte danske Tour de France etape. Herefter skal vi ”bag murene” på Dragsholm Slot, som serverer en lækker frokost i den kendte restaurant, og efterfølgende er der rundvisning på slottet.

3 gode grunde til at tage med:

  • 150-året for Lammefjordens inddæmning
  • En tur med spændende historie
  • Frokost på Dragsholms berømte restaurant samt rundvisning

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Bustransport tur/retur
  • Folketidende Fordele rejselederservice
  • Kaffe og 1 stk. smurt bolle
  • Rundvisning med lokalguide ved Lammefjorden
  • Frokost på Dragsholm Slot inklusive en drikkevare
  • Rundvisning på Dragsholm Slot
  • 1 stk. sandwich på hjemturen

Program

Efter opsamling på Lolland-Falster fortsætter vi nordpå med en pause på rastepladsen i Karlslunde, hvor vi server en kop formiddagskaffe og en smurt bolle.

Vi ankommer til Audebo Pumpestation klokken cirka 10.30, hvor vores lokale guide venter på os. Her får vi fortællingen om Lammefjordens 150-årige historie, og vi går en tur på dæmningen ved pumpestationen.

Vi fortsætter i bussen med rundtur på Lammefjorden og besøger også den danske Tour de France - 2. etape over de tre bjergspurter. Der vil være flere indlagte stop på denne tur, hvor vi kan nyde det smukke landskab.

Efter ankomst til Dragsholm Slot klokken cirka 13.30 spiser vi en sen frokost inklusive en drikkevare. Efter vi har nydt den lækre frokost, skal vi på rundvisning på Dragsholm Slot og høre om slottets spændende historie.

Vi sætter kursen mod Lolland-Falster klokken cirka 16.00 og serverer undervejs en sandwich (drikkevarer kan købes i bussen).

Lammefjordens inddæmning:

Det hele startede på Dragsholm Slot, hvor lensbaron G. F. Zytphen Adeler så mulighederne for at få mere landbrugsjord ved at udtørre dele af Lammefjorden.

Allerede 03. april 1873 satte man spaden i jorden. Som det første skulle der flyttes ca. 1 million ton opfyld for at skabe den dæmning, der skulle holde vandet ude. Vandet skulle kunne pumpes ud, når dæmningen var lukket. Derfor blev en pumpestation med fem dampmaskiner og ti snegle bygget.

Dæmningen blev lukket i 1874, og i 1875 blev der sat damp på maskinerne, så udpumpningen kunne begynde. Arealet, der skulle tørlægges, var på ca. 5.500 ha. - et område på størrelse med Amager, og en effektiv dræning af jorderne på den gamle fjordbund blev mulig. Derved fik landmændene på fjorden virkelig mulighed for at få gavn af det fantastiske store pionerarbejde, der var udført af deres forgængere.

Det viste sig, at de mange år under vand havde beriget jorden med så megen saft og kraft, at den var særdeles velegnet til dyrkning af mange specialafgrøder. Således er Lammefjorden blevet en kendt leverandør af sunde og velsmagende grøntsager, f.eks. gulerødder, kartofler, porrer og løg til de danske forbrugere.

Tour de France 2022 - 2. etape

Bjergetaperne - Asnæs indelukke, Høve Stræde og, Kårupbakken.

Vi kører en tur på de 3 bjergetaper, og hvis vejret tillader det, er der en fantastisk flot udsigt over Sejerø-bugten.

Dragsholm Slot – porten til Odsherred

Dragsholm Slot er med sin lange historie et komplekst kulturhistorisk fænomen.

Slottet er et af Danmarks ældste og har i mere end 800 år ligget i det smukke Odsherred. Imens har krige raset, adelen har giftet sig i slotskirken og prominente fanger er blevet ført over slotsgården. I dag fungerer Dragsholm Slot som hotel med 41 dobbeltværelser, flere anerkendte restauranter, selskabs-, kursus- og konferencevirksomhed samt kirke til.

Opsamling

Afgang:

  • Nakskov i Krøyers Gård, klokken 07.00
  • Søllested v. Højreby Rundkørslen, klokken 07.15
  • Maribo v. Banen, klokken 07.30
  • Sakskøbing v. Banen, klokken 07.45
  • Nykøbing på Cementen, klokken 08.10
  • Gundslev på Pendlerpladsen, klokken 08.30

Hjemkomst:

  • Vi sætter kursen mod Lolland-Falster klokken cirka 16.00

Vidste du?

Som abonnent på dagbladet Folketidende har du ekstra fordele hos Folketidende Fordele; Køb til en særlig abonnentpris og få rabat til eksklusive oplevelser med avisen.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Total-abonnement, Flex-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

Betingelser:

  • Busturen foregår 02. september 2024. Vælg ønskede opsamlingssted i købsforløbet.
  • Drikkevarer kan købes i bussen mod kontanter.
  • Der er plads til 54 rejsende på denne tur, som gennemføres ved minimum 40 tilmeldinger.
  • Teknisk arrangør er Skørringe Turistbusser.

Aftalepart (Firma)

Folketidende Fordele
Tværgade 20
4800 Nykøbing F
Telefonnummer: 5488 0200

Betingelser

Betingelser:

  • Busturen foregår 02. september 2024. Vælg ønskede opsamlingssted i købsforløbet.
  • Drikkevarer kan købes i bussen mod kontanter.
  • Der er plads til 54 rejsende på denne tur, som gennemføres ved minimum 40 tilmeldinger.
  • Teknisk arrangør er Skørringe Turistbusser.

Aftalepart (Firma)

Folketidende Fordele
Tværgade 20
4800 Nykøbing F
Telefonnummer: 5488 0200