Best Travel

Mød foråret på Amalfikysten


Ikke-abonnent
9.595,00 kr
Abonnent

I samarbejde med Best Travel tilbyder Folketidende Fordele / Klub FT en rejse til Amalfikysten i perioden 3. – 10. april 2024. Oplev en af ve... Læs mere

Vælg opsamlingssted

Dette produkt betales eksternt

Varenr: external_100211

Produktbeskrivelse

I samarbejde med Best Travel tilbyder Folketidende Fordele / Klub FT en rejse til Amalfikysten i perioden 3. – 10. april 2024.

Oplev en af verdens smukkeste kyststrækninger på vores rejse til Amalfikysten. Italienerne kalder Amalfikysten for Den Guddommelige Kyst. Kyststrækningen har desuden en fornem placering på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Og det er af god grund. For Amalfikysten er en fantastisk kyststrækning. Her skifter landskabet mellem smukke frodige bjergformationer med skøn Middelhavsvegetation – bourgonvilla, hibiscus og nerier samt duftende appelsin- og citronplantager – forrevne kyststrækninger og et turkisblåt Middelhav. Maleriske byer, som ligger som perler på en snor langs kysten.

Maleriske byer ligger majestætisk på klipperne, direkte ud mod Middelhavet som perler på en snor langs kysten. Fra de små byer er der en betagende udsigt ud over det turkisblå hav og i de smalle stræder er der skønne gamle bygninger og et væld af små forretninger og hyggelige cafeer.

På udflugterne tager vores rejseleder os med til populære seværdigheder som Pompeji og den smukke by Amalfi samt skønne Ravello, som har inspireret såvel komponisten Wagner som guldaldermaleren P.S. Krøyer. Alt dette – og mere til – er der mulighed for at opleve på denne fantastiske rejse, som kombinerer kunst og kultur med storslåede naturoplevelser og afslapning.

3 gode grunde til at tage med:

  • Bus fra Lolland-Falster/Kastrup Lufthavn t/r
  • Fantastisk smuk natur og mange udflugter inkluderet i programmet
  • Dansk rejseleder på rejsen og Klub FT rejselederservice ved 20 tilmeldinger.

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Informationsmøde på Folketidende forud for rejsen
  • Bus Lolland-Falster-Kastrup Lufthavn t/r
  • Let morgenmad på vej til lufthavnen
  • Te/Kaffe om bord flyet
  • Klub FT Rejselederservice på hele rejsen
  • Rutefly København-Rom – Napoli-København
  • Alle afgifter og skatter
  • Bagagegebyrer
  • Transferbus lufthavn-hotel t/r
  • 7 overnatninger på Hotel Sole Splendid
  • 7 x morgenmad
  • 3 x frokost
  • 7 x aftensmad inklusiv ½ flaske vin og mineralvand
  • Udflugt til Amalfi By inklusiv sejltur
  • Byvandring i Vietri sul Mare
  • Udflugt til Pompeji og Vesuv
  • Dansk rejseleder
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkepenge
  • Forsikringer
  • Andet der ikke er nævnt
  • Ekstraudflugt til Capri – 600 kroner pr. person – bestilles ved tilmelding

Program

1. dag – Ankomst – Napoli og Amalfikysten

Efter busopsamling på Lolland-Falster (vi samler op i Nakskov, Søllested, Maribo, Sakskøbing, Nykøbing og Gundslev) kører vi til lufthavnen, hvor vi tager formiddagsflyet til Rom. Herfra kører vi i bus med passende pauser undervejs – mod Amalfikysten, hvor vi ankommer til hotellet ved aftensmadstid.

2. dag – Byvandring i Maiori og citronstien

Om formiddagen arrangerer vores rejseleder en interessant byvandring i vores by Maiori for at give dig et godt kendskab til den maleriske by. Om eftermiddagen finder vi de gode travesko frem og tager på en skøn vandretur langs Citronstien. Vi betages af flotte udsigter og passerer terrasserne med citrontræer – den karakteristiske Amalfi-citron.

Amalfi-citronerne anvendes blandt andet til fremstilling af den lokale citronlikør Limoncello, som vi smager på undervejs på turen.

3. dag – Amalfi by og sejltur

Vi spadserer fra hotellet hen til den lille havn i Maiori, hvor vi går ombord på vores private båd, som tager os på en skøn sejltur langs ”Den Guddommelige Kyst”. Undervejs på turen arrangeres et besøg i den fascinerende Smaragdgrotte, hvis vejret tillader det. Efter sejlturen går vi i land i den skønne by Amalfi, hvor der bliver mulighed for på egen hånd at opleve byens imponerende domkirke, som er en af Italiens smukkeste og mest interessante kirker.

Der bliver også tid til at nyde en god frokost og opleve byens skønne atmosfære – og sande de vise ord skrevet af en lokal digter – ”Dommedag er for de Amalfitanere, som skal i Paradis, en dag som alle andre …”

Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til Maiori med båd.

4. dag – egen hånd eller Capri (tilkøb)

Vi spadserer fra hotellet hen til den lille havn i Maiori, hvor vi går ombord på et af skibene, som i løbet af små 2 timer bringer os til Capri. Vi går i land i Marina Grande, hvorfra der udfolder sig et væld af muligheder for oplevelser. Vi har inkluderet en tur op til byen Anacapri, hvor vi kan nyde udsigten ud over øen og Napoli-bugten. I Anacapri har du mulighed for på egen hånd at besøge den berømte Villa San Michele grundlagt af den svenske læge Axel Munthe. Eller måske en tur med svævebane op til øens højeste punkt Monte Solaro, hvor du bjergtages af den smukke udsigt.

Vi har herudover inkluderet 2 enkeltbilletter, som du kan benytte til øens offentlige transport og tage til Capri by og besøge den smukke La Piazzetta og måske nyde en kaffe eller en Spritz og iagttage folkelivet. Eller måske et besøg i Villa Jovis anlagt af den romerske kejser Tiberius.

Mættet af indtryk fra denne skønne ø samles vi igen i Marina Grande og sejler tilbage til Maiori. Aftenen forud for udflugten holder rejselederen et lille foredrag om Capri og de forskellige seværdigheder, som øen har at byde på.

Ekstraudflugten koster 600 kroner pr. person og bestilles sammen med rejsen. Vi tager forbehold for aflysning af udflugten som følge af vejrliget eller manglende tilslutning.

5. dag – Vesuv og Pompeji

Et af rejsens højdepunkter er besøget i de enestående udgravninger i Pompeji (entré er inkluderet).

Byen blev i løbet af ganske kort tid begravet under et tykt lag af aske ved vulkanen Vesuvs udbrud i år 79. Takket være udgravningerne kan man næsten fornemme, hvordan dagligdagen var for cirka 2.000 år siden ved det skæbnesvangre vulkanudbrud, når vi i dag går rundt i Pompejis gader og ser velbevarede huse, templer og bygningsværker ofte bemalet med flotte farvestrålende malerier.

Aftenen før udflugten holder rejselederen et foredrag om Pompeji og det skæbnesvangre vulkanudbrud. Rejselederen udleverer endvidere et hæfte om Pompeji, som Best Travel har trykt. Hæftet er informativt og illustreret og anvendes under besøget i ruinerne, således at du i ro og mag kan dvæle ved de interessante steder i det store udgravningsområde og få et godt udbytte af besøget.

Efter besøget i oldtidens Pompeji er der tid til at lade indtrykkene falde på plads og spise en typisk napolitansk frokost – pizza bagt i stenovn på napolitansk maner.

6. dag – Ravello

Turen går i dag op mod den skønne by Ravello, som har en fantastisk beliggenhed på bjergskråningen.

Ravello er en af Amalfikystens smukkeste og mest romantiske byer. Her blev eksempelvis komponisten Wagner inspireret til operaen Parsifal, og guldaldermaleren P.S. Krøyer fandt smukke motiver i byen. Der er mulighed for på egen hånd at besøge Villa Cimbrone og Villa Rufolo med de skønne parkanlæg og de betagende udsigter over havet og kysten – en af de mest fotograferede udsigter i hele Italien.

Efter opholdet i Ravello fortsætter vi turen op i bjergene mod Tramonti. Ordet Tramonti betyder ”mellem bjergene”. I disse smukke omgivelser nyder vi en let frokost og smager på vinen fra en lokal vinbonde på en panoramarestaurant.

7. dag – På egen hånd

Dagen er til oplevelser på egen hånd.

8. dag – Afrejse

Efter morgenmaden tager vi afsked med Amalfikysten og sætter kurs mod Napoli, hvorfra vi flyver direkte retur mod København.

Der kan blive byttet rundt på programmet de enkelte dage, hvis lokale forhold taler for det.

Flytider

  • Afrejse 3. april med SAS SK681 fra København klokken 11.10 – ankomst Rom klokken 13.45
  • Hjemrejse 10. april SAS SK2681 fra Napoli klokken 11.55 – ankomst København klokken 14.25

Flytider er med forbehold.

Hotel Sole Splendid

Godt hotel med en skøn beliggenhed direkte på strandpromenaden med udsigt over Middelhavet og Amalfikysten. I modsætning til de andre hoteller i byen slynger vejen sig bagom hotellet, så man ikke skal passere over den stærkt trafikerede vej for at komme ned på stranden eller strandpromenaden. Hotellet disponerer over morgenmadsrestaurant, lobby og bar. Der er elevator på hotellet.

Pension: Opholdet inkluderer halvpension. Morgenmaden spiser vi på hotellet. Aftensmaden indtages på forskellige lokale restauranter, således at vi smager det typiske regionale køkken.

Værelser: Pæne, enkelt indrettede værelser med bad, toilet, hårtørrer, aircondition, værdiboks samt minikøleskab.

Standardværelser og standard-eneværelser vender mod bjerget og har ikke balkon eller udsigt.

Der er mod tillæg mulighed for at vælge følgende værelsestyper (disse bestilles og betales direkte ved Best Travel):

  • Dobbeltværelse med balkon og skrå havudsigt – tillæg 500 kroner pr. person
  • Dobbeltværelse med balkon og direkte havudsigt – tillæg 1.000 kroner pr. person
  • Eneværelse (eneværelserne er små og holder ikke hotellets øvrige standard)
  • Dobbeltværelse som eneværelse med balkon og skrå havudsigt – tillæg 2.500 kroner pr. person
  • Dobbeltværelse som eneværelse med balkon og direkte havudsigt – tillæg 3.000 kroner pr. person

OBS: Hotellet er i Italien officielt klassificeret som et 4-stjernet hotel. Best Travel vurderer dog hotellet som et godt 3+ stjernet hotel.

Opsamlingssteder

Opsamlingstider udleveres på informationsmødet, der holdes forud for afrejse.

  • Nakskov i Krøyers Gård
  • Søllested v. Højreby Rundkørslen
  • Maribo v. Banen
  • Sakskøbing v. Banen
  • Nykøbing på Cementen
  • Gundslev på Pendlerpladsen

Vidste du?

Som abonnent på dagbladet Folketidende har du ekstra fordele hos Folketidende Fordele; Køb til en særlig abonnentpris og få rabat til eksklusive oplevelser med avisen.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Total-abonnement, Flex-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

Betingelser:

  • Rejsen finder sted fra 3. – 10. april 2024. Afrejse med fly fra Københavns Lufthavn.
  • Prisen er pr. person og inkluderer: Busopsamling, fly t/r, informationsmøde, 1 stk. håndbagage og 1 stk. kuffert, måltider og drikkevarer i henhold til program, hotel, dansktalende rejseleder med mere.
  • Der opkræves 2.000 kroner i depositum, som skal betales senest 10 dage efter tilmelding. Slutbeløbet opkræves 60 dage før afrejse.
  • Ikke inkluderet i prisen: Drikkevarer og andet, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen, drikkepenge og forsikringer.
  • Rejsedokumenter og faktura fremsendes af Best Travel
  • Vi råder over 40 pladser på denne rejse, der gennemføres ved 30 tilmeldinger. Vi skal have navn som i pas på samtlige deltagere, man vil efter bestilling blive kontaktet af Folketidende Fordele for yderligere information.
  • Rejsen arrangeres i samarbejde med Best Travel A/S med rejsegarantinummer 2190.

Aftalepart (Firma)

Best Travel
Færgelandsvej 10
9900 Frederikshavn

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen finder sted fra 3. – 10. april 2024. Afrejse med fly fra Københavns Lufthavn.
  • Prisen er pr. person og inkluderer: Busopsamling, fly t/r, informationsmøde, 1 stk. håndbagage og 1 stk. kuffert, måltider og drikkevarer i henhold til program, hotel, dansktalende rejseleder med mere.
  • Der opkræves 2.000 kroner i depositum, som skal betales senest 10 dage efter tilmelding. Slutbeløbet opkræves 60 dage før afrejse.
  • Ikke inkluderet i prisen: Drikkevarer og andet, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen, drikkepenge og forsikringer.
  • Rejsedokumenter og faktura fremsendes af Best Travel
  • Vi råder over 40 pladser på denne rejse, der gennemføres ved 30 tilmeldinger. Vi skal have navn som i pas på samtlige deltagere, man vil efter bestilling blive kontaktet af Folketidende Fordele for yderligere information.
  • Rejsen arrangeres i samarbejde med Best Travel A/S med rejsegarantinummer 2190.

Aftalepart (Firma)

Best Travel
Færgelandsvej 10
9900 Frederikshavn