Brandbjerg Højskole

Opløftende ophold på Brandbjerg Højskole: 'Hold håbet højt' inkl. foredrag med Uffe Elbæk og Steffen Gram


Ikke-abonnent
5.450,00 kr
Abonnent
5.050,00 kr

Dette ophold på Brandbjerg Højskole byder på fem dage fyldt med håb, inspiration og nye perspektiver. Her får du muligheden for at møde en ræ... Læs mere


Få tilbage
På lager
Varenr: 100246

Produktbeskrivelse

Dette ophold på Brandbjerg Højskole byder på fem dage fyldt med håb, inspiration og nye perspektiver. Her får du muligheden for at møde en række betydende folk, herunder forfattere, journalister, politikere og debattører, der alle vil medvirke til at øge troen på en bedre fremtid. Blandt gæsterne er den tidligere kulturminister Uffe Elbæk og den erfarne DR-korrespondent Steffen Gram. Det bliver en uge med god energi, glæde og fællesskab, hvor du bliver inspireret og oplyst om forandring og håb.

3 gode grunde til at tage med:

  • Udflugt til smilets by, Aarhus
  • Foredrag med flere kendte mennesker
  • En hyldest til håbet, med ønsket om en lysere fremtid

Prisen er person og inkluderer:

  • 4 x overnatninger på Brandbjerg Højskole i den valgte værelsestype
  • Helpension alle dage (morgenmad, frokost og aftensmad)
  • Kaffe med frugt, kage, brød, boller eller lignende hver dag
  • Udflugter, foredrag mv. jf. programmet

Om opholdet på Brandbjerg Højskole

Gennem hele ugen vil anerkendte forfattere, journalister, politikere og debattører hjælpe os med at blive klogere på, hvordan vi finder ind til håbet. Vi skal blandt andet møde stifteren af KaosPiloterne og Alternativet, Uffe Elbæk, der efter 40 år som leder nu har givet sig selv tiden og roen til at dele ud af sine opsamlede erfaringer fra et langt liv uden sikkerhedsnet på innovationskanten af samfundet. Også DR’s mangeårige korrespondent, Steffen Gram, gør sit ypperste for at sætte vores verden og vores håb i perspektiv, når han tager temperaturen på verdens brændpunkter anno 2024.

Kan moderne arkitektur skabe nye håb? I Aarhus forsøger man sig med en helhedsplan for den tidligere ret betændte bydel, Gellerup. Vi besøger området, og fra første parket får vi et eksklusivt indblik i en verden, de færreste kender, når en byplanlægger viser os rundt. Vi besøger også Fredens Moské og de frivillige omkring den samt den kristne kirke i Gellerup, hvor kirkens præst fortæller om de håb og muligheder, kirken står for i en muslimsk domineret del af Danmark. Heldagsudflugten til Aarhus krydres med en lækker frokost på den lokale restaurant Zyara, der serverer lækkerier fra det mellemøstlige køkken.

Med Grejsdalen beliggende i Brandbjergs baghave bliver der selvfølgelig også tid til en vandretur. Vi oplever ligeledes spændende morgensamlinger leveret af højskolens dygtige lærerteam og skal, som det sig hør og bør, hæve stemmerne til en sangaften med Frihed som tema. Vel mødt.

Glæd dig til at møde:

Uffe Elbæk: Aktivist, politiker, rektor og skribent. Tidligere kulturminister, stifter af uddannelsen KaosPiloterne og det politiske parti Alternativet mv.

Steffen Gram: DR’s legendariske korrespondent, der har rapporteret fra både USA og Rusland. I 10 år var han vært og redaktør på Horisont, og i dag er han vært på P1 programmet “Verden ifølge Gram”.

Thomas Ravn-Pedersen: Direktør og chefredaktør på Verdens Bedste Nyheder, der i over 10 år har leveret håbefulde nyheder til danskere og europæere. Af Jyllands-Posten døbt: Danmarks mest smilende chefredaktør.

Bertel Nygaard: Lektor i moderne historie ved Aarhus Universitet. Forsker i politisk idehistorie, utopisk tænkning, sociale revolutioner og populærkultur. Desuden forfatter til en af de populære, små bøger, Tænkepauser, med temaet ”Håb”.

Michael Bach Henriksen: Som kulturredaktør på Kristeligt Dagblad har han skrevet over 1000 artikler om især dansk kulturliv og amerikansk politik samt skrevet og bidraget til 10 bøger om emner som USA’s kultur, Jerusalems historie, Europas krise og dansk kulturhistorie.


Program

Mandag d. 11. marts:

10.30-11.15: Ankomst

11.15: Velkomst 
Vi møder hinanden og hører om ugens program. Kursuslederne giver en introduktion til ugens tema om håb og sætter ugens emner i kontekst med hinanden.

12.30: Frokost

12.30: Indkvartering på værelserne

13.45-14.30: Rundvisning på skolen og et dyk ned i Brandbjerg Højskoles lange historie. Vi besøger bl.a. herregården og parken og hører den tragiske fortælling om stedets grå dame. 

14.30-15.00: Kaffepause

15.00-17.15: Foredrag 
Michael Bach Henriksen: Hvor finder vi håb? De store forfattere om vores tid
Vi lever i en rådvild tid. Politisk såvel som personligt. På det politiske plan er der opbrud fra de gamle fasttømrede positioner. Fremtiden for den liberale verdensorden, der har hersket siden afslutningen på Anden Verdenskrig, er usikker, og institutioner står for fald. På det personlige plan er der også opbrud og usikkerhed. Psykiatere og præster møder dagligt folk med ondt i sjælen, der bebrejder sig selv, at de ikke lever op til egne idealer. Men er der veje ud af håbløsheden? Ja! På baggrund af bøgerne “Mellem frygt og håb” og “Håb og handling i en kriseramt verden” handler foredraget om vor tids store kriser. Med hjælp fra tidens mest interessante internationale forfattere og Michael Bach Henriksens møder med dem, viser han og de en vej ud af det aktuelle morads.

18.00: Aftensmad

19.00-20.30: Fællessang for frihed
Hvad har Shu-bi-dua, H.C. Andersen, Mø, Queen og N.F.S. Grundtvig til fælles? De har alle skrevet sange om frihed. Faktisk vrimler det med sange, der kredser om emnet. Nogle handler om at føle sig løftet af friheden, andre om at længes efter eller kæmpe for den. Gennem forskellige historiske perioder har vi oplevet, at fællessang stiller sig til rådighed, når den personlige frihed er under pres. Det kan både være i et samfundsmæssigt perspektiv eller på det personlige plan. At synge sammen er med til at skabe en større følelse af frihed. 

Tirsdag d. 12. marts:

8.30: Morgensamling

9.30-11.45: Foredrag
Thomas Ravn-Pedersen: Verdens bedste nyheder
Vi risikerer, at fejlagtige forestillinger om verdens tilstand spænder ben for verdens videre udvikling. Hvis vi ikke tror på, at verden kan gøres til et bedre sted at være, er vi også mindre tilbøjelige til at prøve. Derfor er det vigtigt, at vi får et mere nuanceret og retvisende billede af tingenes tilstand end udelukkende krig og katastrofer. Verden er blevet et bedre sted, vi ved det bare ikke.

15.00-17.00: Foredrag 

Uffe Elbæk: Tvivl, håb og handling
Hvor finder man håb i dag? Hvis da der overhovedet er håb? Disse spørgsmål sendte Uffe Elbæk ud på en personlig opdagelsesrejse hen over foråret 2023. Resultatet blev den anmelderroste bog "Tvivl, håb & handling". Med afsæt i bogen vil Uffe Elbæk tage publikum med på jagten efter håbet i en verden præget af klimasammenbrud, ekstrem global ulighed og demokratiske institutioner, der er sandet til i borgernes ligegyldighed eller måske nærmere afmagt.

19.30-21.00: Samtalesalon om håb

Vi inviterer højskolens unge elever med ind i en spændende samtalesalon og debat omkring håb. Hvordan ser håbet ud fra forskellige synspunkter? Kan vi finde et fælles udgangspunkt for, hvad vi håber på, eller er det vidt forskelligt?

Onsdag d. 13. marts:

8.30: Heldagstur til Aarhus
Håb for integrationen i Danmark

Vi skal til Aarhus og opleve et spændende kig ind bag facaden af det muslimske samfund i Gellerup-planen. 

10.00: Vi starter dagen hos Fredens Moské, hvor vi møder Karim. Fredens Moské Outreach er et projekt, som vil skabe et mere nuanceret billede af islam og muslimer i Danmark. Dette vil moskéen blandt andet gøre ved at nå ud til så mange ikke-muslimer som muligt og fortælle dem, hvad islam og muslimer i Danmark er for en størrelse. Hvad laver muslimer for eksempel, når de ikke er i moské?

12.15: Lækker mellemøstligt inspireret frokost på restaurant Zyara i Brabrand.

13.00: Kan vi bygge os ud af ghettodannelse? 
Efter frokost drager vi på rundvisning i Gellerup med en arkitekt, som vil gøre os klogere på, hvordan vi muligvis kan bygge os ud af ghettodannelse og utryghed med moderne arkitektur, fælles uderum og god belysning.

Vi slutter dagen af i den danske kirke i Gellerup, hvor vi skal have en snak med præsten om opgaverne for en dansk kristen kirke i et muslimsk domineret område. 

19.30-21.00: Terningfortællinger
Et hyggeligt spil hvor dine historier kommer i fokus. I små grupper ruller deltagerne med en terning. Ud fra terningens antal fortælles en historie fra det pågældende år i dit eget liv. En dejlig måde at genbesøge sine erindringer og lære om hinanden på. Mon ikke snakken kommer til at falde på håb og fremtiden?

Torsdag d. 14. marts:

8.30: Morgensamling: 

Nikolaj Hygebjerg: Om at gøre en forskel

I 2013 tog ugens kursusleder Nikolaj Hygebjerg med sin familie til Sydafrika i en måned, hvor de besøgte sociale projekter, hvor unge danskere arbejder som frivillige. Det blev en livsændrende tur, som gjorde, at Nikolaj og hans kone Laila besluttede sig for, at det at gøre en forskel for andre skulle være en vigtig værdi i deres liv fremover. Hør Nikolaj fortælle om de mennesker og projekter, parret har engageret sig i siden. 

9.30-11.45: Holder vi håbet højt? 
Vi skal tage pulsen på hinandens tilstand af håb eller det modsatte. I en globaliseret verden hører vi om alle verdens problemer, og det kan være svært at tro på, at der stadig er håb. Vi diskuterer håb og fremtid med hinanden. 

14.00-16.00: Foredrag 
Bertel Nygaard: Er vi blevet dårligere til at håbe?

Håbet ligger som målet for vores handlinger. Vores små håb og handlinger rummer måske kimen til noget, der rækker ud over det nære. Ved at undersøge håbet i forskellige skalaer og skiftende historiske former kan vi formentlig blive klogere på vores håb – og dermed på, hvem vi er, har været og kan blive. Måske kan vi endda blive bedre til at håbe og handle større.

16.30: Festforberedelser 

19.00: En håbefuld festmiddag for fremtiden

Fredag d. 15. marts:

8.00: Udtjekning fra værelser 

9.00-11.00: Foredrag

Steffen Gram: Er der håb for verdens tilstand?

Vi runder ugen af med et skud realisme. DR´s legendariske korrespondent kommer og fortæller om verdens tilstand anno marts 2024. Kan vi føle os sikre i en verden med Putin? Hvordan går det i Ukraine? Hvad med Gaza? Er der krise i Europa? Og vil Donald Trump blive præsident i 2024? Der er nok at bekymre sig om, men er der grund til håb? Steffen Gram gør sit for at sætte håbet og verden i perspektiv.

11.30: Afrunding af ugen med billeder og evaluering samt sandwich til at tage med eller spise på skolen. 

12.30: Farvel og tak for denne gang


Vidste du?

Som abonnent på Dagbladet Folketidende har du ekstra fordele hos Folketidende Fordele; Køb til en særlig abonnentpris og få rabat til eksklusive oplevelser med avisen.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Total-abonnement, Flex-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

Betingelser:

  • Højskoleopholdet afvikles i perioden 11. - 15. marts 2024.
  • Prisen er pr. person og inkluderer: 4 overnatninger i den valgte værelsestype, helpension alle dage, kaffe, frugt, kage, brød, udflugter jf. program m.m.
  • Efter købet skal reservation ske til Brandbjerg Højskole på bh@brandbjerg.dk. Husk venligst at oplyse, at du har købt opholdet hos Ftfordele og dit ordrenummer.
  • Medbring venligst din tilsendte ordrebekræftelse i udprintet form og fremvis ved ankomst.
  • Bemærk, at der tages forbehold for ændringer i programmet. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.
  • Bemærk, der er et begrænset antal pladser til rådighed, og der tages forbehold for udsolgt situation.
  • Har du spørgsmål til dit ophold, bedes du kontakte Brandbjerg Højskole.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes.
  • Folketidende Fordele er formidler af dette tilbud.

Aftalepart (Firma)

Brandbjerg Højskole
Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefonnummer: 75871500

Betingelser

Betingelser:

  • Højskoleopholdet afvikles i perioden 11. - 15. marts 2024.
  • Prisen er pr. person og inkluderer: 4 overnatninger i den valgte værelsestype, helpension alle dage, kaffe, frugt, kage, brød, udflugter jf. program m.m.
  • Efter købet skal reservation ske til Brandbjerg Højskole på bh@brandbjerg.dk. Husk venligst at oplyse, at du har købt opholdet hos Ftfordele og dit ordrenummer.
  • Medbring venligst din tilsendte ordrebekræftelse i udprintet form og fremvis ved ankomst.
  • Bemærk, at der tages forbehold for ændringer i programmet. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.
  • Bemærk, der er et begrænset antal pladser til rådighed, og der tages forbehold for udsolgt situation.
  • Har du spørgsmål til dit ophold, bedes du kontakte Brandbjerg Højskole.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes.
  • Folketidende Fordele er formidler af dette tilbud.

Aftalepart (Firma)

Brandbjerg Højskole
Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefonnummer: 75871500