Askov Højskole

7 dages inspirerende ophold med kunst, litteratur og historie på Askov Højskole


Ikke-abonnent
5.350,00 kr
Abonnent
4.815,00 kr

Gennem inspirerende foredrag, koncerter og udflugter får du på kurset indblik i brydninger og tendenser inden for kunst, litteratur og histor... Læs mere


På lager
Varenr: 100171

Produktbeskrivelse

Gennem inspirerende foredrag, koncerter og udflugter får du på kurset indblik i brydninger og tendenser inden for kunst, litteratur og historie. Du vil møde en lang række interessante foredragsholdere på kurset. Oplev Iben Mondrup, Rakel Haslund-Gjerrild, Kim Blæsbjerg, Steffen Kretz m.fl. Under kurset tager vi også på heldagsudflugt, synger sammen og alt det andet, der hører til at være på højskole: Har gode samtaler, møder med nye mennesker og nyder dejlige måltider.

3 gode grunde til at deltage:

  • Spændende foredrag inden for kunst, litteratur og historie
  • Mød fremtrædende personligheder
  • Hyggelige højskoleaktiviteter

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • 6 x overnatninger i den valgte værelsestype på Askov Højskole
  • Kaffe i spisesalen på ankomstdagen
  • 6 x morgenmad
  • 6 x frokost
  • 7 x aftensmad
  • Foredrag, udflugter og aktiviteter jf. program

Kursusledere

Lillian Hjorth-Westh har arbejdet i højskoleverdenen – først på Højskolen Rude Strand og fra 1983 til 2017 på Bornholms Højskole, hvor hun var en del af forstanderparret fra 2007 – 2017.

Kristian la Cour har været ansat på Askov Højskole siden 1986 og er kursusleder på en lang række af højskolens korte kurser. I fritiden optræder Kristian med fællessang og som visesanger og er desuden komponist.

Dagsprogram

Søndag 07. april

15.00: Ankomst og indkvartering. Kaffe i spisesalen

17.00: Rundvisning på højskolen ved Kristian la Cour

18.15: Aftensmad i spisesalen

19.15: Velkomst til Askov Højskole. Introduktion til kurset og fællessang ved kursuslederne Lillian Hjorth-Westh og Kristian la Cour.

Mandag 08. april

07.45: Morgenmad

08.30: Morgensamling

09.15 - 11.45: Foredrag ved fortæller Lillian Hjorth-Westh: Thit Jensen. Det er over 100 år siden, kvinderne fik stemmeret. Thit Jensen var en af kvinderne, der banede vejen, og det er på sin plads at sende en kærlig tanke til HELE DANMARKS THIT. Hun oplevede, at Danmark tog hende til sig, men også hvor svært det var at gå foran. Hun blev udskældt, og hun følte sig ramt. Men hun var stærk, modig og en meget veltalende person. Udover at holde foredrag og skrive om kvindernes vilkår, skrev hun historiske romaner og var i mellemkrigstiden den mest læste danske forfatter. Men hvem var denne Thit Jensen, der voksede op i den lille by Farsø i Himmerland? Hun var en flamme!

12.00: Frokost

15.00 - 17.30: Foredrag med forfatter Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis. – 70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann ‘Adam i Paradis’. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet, er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.

Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer – og om kærlighed på trods.

18.15: Aftensmad i spisesalen

19.30: Foredrag med forfatter Iben Mondrup: Trilogien om Tabita og Vittu. I romanen BJØRN, tredje og sidste bog om Tabita og Vittu, er Tabita på vej til Grønland for at blive genforenet med sin mor. Hun ved ikke, at hendes bror, Vittu, er i live og også befinder sig i landet. I Humlebæk er Tabitas adoptivfar Berthel ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab. Hans liv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, han tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark. Nu vil han finde Tabita og Vittu igen.

Tirsdag 09. april

07.45: Morgenmad

08.30: Morgensamling

09.15 - 11.45: Foredrag med tegner Kasper Købke: 12.000 års Danmarkshistorie - set gennem en tegneblyant. I dette historiske og tempofyldte foredrag vil prisbelønnede Kasper Købke tage jer med ind i vores Danmarkshistorie gennem de seneste 12.000 år, set gennem hans detaljerede blyantstreg. Publikum vil komme helt tæt på de detaljerede værker og derved helt tæt på vores fælles historie med både sjove, fantastiske, livsbekræftende, hovedrystende, grumme, ondskabsfulde, uforståelige og morderiske fortællinger.

12.00: Frokost

15.00 - 17.30: Foredrag med forfatter Kim Blæsbjerg: ‘De bedste familier’. I begyndelsen af 1950’erne flytter giftfabrikken Cheminova til Vestjylland. Det forandrer på godt og ondt livet på egnen, som oplever et velfærdsløft, men må betale en høj pris i form af den massive forurening af hav og fjord og af de forgiftninger, arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om. Romanen ‘De bedste familier’ følger to familier fra forskellige kår, som på godt og ondt knyttes sammen af fabrikken. Romanen handler om kampen for at løfte sig op socialt, men også om kærlighed og venskab, loyalitet og svigt. Og om en spirende kvindefrigørelse.

18.15: Aftensmad i spisesalen

19.30 - 20.45: Koncert med Teresa la Cour, violin og Sebastian Krahnert, klaver. Det er ikke så tit, at man i vore dage får lejlighed til at møde en far-datter-duo, men nu foreligger muligheden. Teresa er koncertmester for 2. violingruppen i DR Symfoniorkester og har ved flere lejligheder været med i Den Klassiske Musikquiz på DR TV. Program for koncerten følger.

Onsdag 10. april

07.45: Morgenmad

08.30: Morgensamling

09.00: Busafgang Askov Højskole

10.00: Heldagstur til Mandø med naturvejledere fra Vadehavscentret.
Frokosten nydes på Restaurant Vadehavet på Mandø.

18.15: Aftensmad i spisesalen

19.30: Sangaften med Kristian la Cour

Torsdag 11. april

07.45: Morgenmad

08.30: Morgensamling

09.15 - 11.45: Foredrag med Elle-Mie Ejdrup Hansen: Med udgangspunkt i FREDSSKULPTUR 1995 og dokumentarfilmen ‘LYSET – Laser-shitstormen, der ramte Danmark’ af Alexander Lind. 28 år senere taler Elle-Mie Ejdrup Hansen om kunst, historie som kunstnerisk materiale, magt, politik, presse, køn og shitstormens væsen. Elle-Mie Ejdrup Hansen er optaget af relationen mellem historie og kunst i forhold til vores samtid. Hendes praksis rummer komplekse magtstrukturer politisk, historisk og lokalt. Hun er gået fremad for at skabe nye værker om de kollektive og personlige reaktioner, fortrængninger og overbevisninger i forhold til 2. Verdenskrig, der desværre stadig er synlig og til stede i det europæiske samfund i dag.

15.00 - 17.30: Foredrag med Lise Munk Thygesen: TOVE DITLEVSEN VAR MIN MORMOR – En familiehistorie om skam, skæbne og tilgivelse – en personlig fortælling om kvinderne i en ikke helt almindelig familie. Tove Ditlevsen skånede aldrig sig selv. Hele Danmark kunne læse om hendes selvmordsforsøg, narkomani og kaotiske familieliv. Toves familie, de ufrivillige biroller i hendes forfatterskab, har været tavse – indtil nu, hvor Lise Munk Thygesen, Toves barnebarn, fortæller sin – og kvinderne i hendes families historie.

18.15: Aftensmad i spisesalen

19.30: Foredrag med Birgit Krasnik Fischermann: Jødisk overlever fra KZ-lejr. Birgit Krasnik Fischermann er jødisk overlever fra KZ-lejren i Theresienstadt, hvorfra hun 15. april 1945 blev reddet med De Hvide Busser. Hun var fem år, da hun blev taget sammen med sine forældre og en del af sin familie. Da hun kom hjem fra Sverige, var hun næsten syv. Hun husker det tydeligt og fortæller meget indlevende om de voldsomme oplevelser. Det bliver et menneskeligt møde med verdenshistoriens mørkeste kapitel, som vi endnu har muligheden for at møde overlevende fra.

Fredag 12. april

07.45: Morgenmad

08.30: Morgensamling

09.15 - 11.45: Historien om Nordisk Film. – I dette foredrag tager fortæller og foredragsholder Lillian Hjorth-Westh tilhørerne med ind i fortællingen om et af verdens ældste filmselskaber. Det er historien om Nordisk Film fra Ole Olsens etablering af selskabet i 1906 til i dag. Det er også historien om selskabets mangeårige direktør Erik Balling, som gav os store oplevelser både i biograferne og i TV. Tænk blot på Olsen Banden og Matador.

15.00 - 17.00: Foredrag med journalist Steffen Kretz: STORM PÅ VEJ. I mange år var Refitt-familien i Texas en ”all-American” kernefamilie med klassiske værdier og stærkt sammenhold. Men så skete der noget. Faderen blev politisk ekstremist, sønnen meldte ham til FBI efter stormen på Kongressen, og nu er familien lige så splittet som resten af Amerika. Det kom som et chok for den sammentømrede kernefamilie, at ekstremisme og væbnet oprør mod regeringen voksede ud af deres parcelhus i et søvnigt kvarter i forstæderne. At deres køkken blev omdannet til en politisk slagmark.

18.30: Festmiddag i spisesalen

Lørdag 13. april

08.00 - 09.00: Morgenmad – derefter afrejse

09.20: Busafgang fra Askov Højskole til Vejen Station.

Der serveres ud over alle måltider formiddagskaffe, eftermiddagskaffe og aftenkaffe hver dag.

Du kan også læse dagsprogrammet her, og det er desuden vedhæftet ordrebekræftelsen. Askov Højskole forbeholder sig retten til ændringer.

Vidste du?

Som abonnent på dagbladet Folketidende har du ekstra fordele hos Folketidende Fordele; Køb til en særlig abonnentpris og få rabat til eksklusive oplevelser med avisen.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Total-abonnement, Flex-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

Betingelser:

  • Opholdet foregår 07. - 13. april 2024 på Askov Højskole.
  • Prisen er pr. person og inkluderer: 6 overnatninger, kaffe på ankomstdagen, morgenmad, frokost, aftensmad, foredrag, udflugter og aktiviteter jf. program m.m.
  • Bemærk: Der skal minimum købes 2 billetter til dobbeltværelse, og der kan kun købes i intervaller af 2 stk.
  • HUSK: Når I har gennemført jeres køb, skal I foretage jeres reservation her. I feltet 'Bemærkninger' bedes I indtaste ordrenummer, som fremgår af ordrebekræftelsen. Herefter vil I modtage en bekræftelse på mail.
  • Programmet er vedhæftet ordrebekræftelsen. Askov Højskole forbeholder sig retten til ændringer.
  • Ankomst kan ske fra kl. 15.00 på ankomstdagen.
  • Bemærk, at det er muligt at blive afhentet på stationen, såfremt at I ankommer med tog til Vejen. Dette skal aftales ved kontakt til Askov Højskole.
  • Det er muligt at fortryde sit køb op til 14 dage efter køb. Dog vil det koste et afbestillingsgebyr på 500 kr. pr. person.
  • Folketidende Fordele er formidler af dette tilbud.
  • Askov Højskole er den tekniske arrangør.

Aftalepart (Firma)

Askov Højskole
Maltvej 1
6600 Vejen
Telefonnummer: 76961800

Betingelser

Betingelser:

  • Opholdet foregår 07. - 13. april 2024 på Askov Højskole.
  • Prisen er pr. person og inkluderer: 6 overnatninger, kaffe på ankomstdagen, morgenmad, frokost, aftensmad, foredrag, udflugter og aktiviteter jf. program m.m.
  • Bemærk: Der skal minimum købes 2 billetter til dobbeltværelse, og der kan kun købes i intervaller af 2 stk.
  • HUSK: Når I har gennemført jeres køb, skal I foretage jeres reservation her. I feltet 'Bemærkninger' bedes I indtaste ordrenummer, som fremgår af ordrebekræftelsen. Herefter vil I modtage en bekræftelse på mail.
  • Programmet er vedhæftet ordrebekræftelsen. Askov Højskole forbeholder sig retten til ændringer.
  • Ankomst kan ske fra kl. 15.00 på ankomstdagen.
  • Bemærk, at det er muligt at blive afhentet på stationen, såfremt at I ankommer med tog til Vejen. Dette skal aftales ved kontakt til Askov Højskole.
  • Det er muligt at fortryde sit køb op til 14 dage efter køb. Dog vil det koste et afbestillingsgebyr på 500 kr. pr. person.
  • Folketidende Fordele er formidler af dette tilbud.
  • Askov Højskole er den tekniske arrangør.

Aftalepart (Firma)

Askov Højskole
Maltvej 1
6600 Vejen
Telefonnummer: 76961800