OurWorld

Japan solens rige


Ikke-abonnent
26.995,00 kr
Abonnent

Folketidende Fordele tilbyder i samarbejde med OurWorld denne uforglemmelig rejse til Japan, som også kaldes Solens rige.Kyoto, kejserpaladse... Læs mere

Vælg opsamlingssted

Dette produkt betales eksternt

Varenr: external_100333

Produktbeskrivelse

Folketidende Fordele tilbyder i samarbejde med OurWorld denne uforglemmelig rejse til Japan, som også kaldes Solens rige.
Kyoto, kejserpaladset, shinto helligdomme, Shogunens palads, Zen buddhistiske templer, Geishaer, Nishiki madmarked, Hiroshima & smukke haver, Tokyo med Mount Fiji i det fjerne, besøg på station 5 på Mount Fiji, sejltur på Ashi søen, er blot et lille udpluk af dine oplevelser på denne rejse. Vi bevæger os i samme takt som japanerne selv ved at benytte de velfungerende lokale transportmuligheder, tog, metro, taxa, og det verdensberømte tog, Shinkansen. Vi møder Japan i øjenhøjde, også på spændende gåture.

3 gode grunde til at tage afsted:

  • Japan et kulturelt centrum
  • Solens Rige med utallige højdepunkter
  • Populær rejsedestination

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Bus til København og retur fra påstigningssteder
  • Fly: København - Osaka//Tokyo - København
  • Dansk rejseleder fra København
  • Overnatninger på turistklasse hoteller
  • Morgenmad dagligt
  • Frokost på Mount Fuji turen (uden drikkevarer)
  • Togpas til Japan Rail gældende i 7 dage
  • Shinkansen, fra Hiroshima til Tokyo
  • Sejltur til øen Miya-Jima
  • Transport som nævnt mellem byer og seværdigheder
  • Alle de nævnte udflugter
  • Heldagstur til Mount Fuji (engelsktalende)
  • Alle entréer til de nævnte seværdigheder og museer
  • Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg

Yderligere informationer om rejsen:

  • Gruppens størrelse vil maksimalt være 15 personer + den danske rejseleder
  • På vores rejse i Japan vil vi primært bruge landets effektive transportsystem, bl.a. den imponerende Bullit train også kendt som Shinkansen
  • Nedenstående er, hvad vi garanterer, I oplever på rejsen, herudover er der rig mulighed for, en grad af frihed til at tage på ekstra opdagelser. Rejselederen er der 100% for dig og dine rejsefæller.
    Aftensmaden kan indtages på egen hånd eller følg rejselederen til et fornuftigt spisested. Hvis du ønsker at prøve Japansk Sushi, hjælper vi gerne med det.
  • På rejsen bruger vi udmærkede turistklasse hoteller, bemærk at værelserne typisk er mellem 10 og 15 kvm med eget bad og toilet. Vi kan ikke garantere værelser med 2 senge, ønskes det bedes du kontakte os.
  • Hver deltager skal håndtere egen bagage, der er ikke bagageservice på hotellerne.
  • Forvent, der er omkring 20 grader om dagen.

Program

24. oktober: Afrejse

Efter påstigning på Lolland-Falster fortsætter bussen til Københavns lufthavn, se venligst påstigningssteder i forbindelse med køb af rejsen.

Vi mødes i Københavns lufthavn med vores danske rejseleder, herfra starter vi vores rejse til Osaka i Japan.

Der er flyskifte på rejsen.

25. oktober: Osaka - Kyoto

Efter ankomsten til Osaka lufthavn kl. 17.15, skal vi hente vores togpas, som vi skal bruge på rejsen. Togpasset er personligt og kan bruges på de fleste Japan Rail linjer.

Når alle har deres dokumenter, forlader vi Osaka lufthavn og kører til Kyoto. Turen tager cirka 5 kvarter.

Fremme i Kyoto går vi over til hotellet, det er beliggende tæt på stationen, fremme ved hotellet får vi udleveret værelserne.

Overnatning: OMO3 Kyoto Toji by Hoshino Resorts

26. oktober: Kyoto

Efter morgenmaden mødes vi for at opleve Fushimi Inari Taisha helligdommen.

Det er et af de smukkeste og mest berømte Shinto helligdomme, det gør også at der efter kl. 09.00 kan være utrolig mange besøgende. Derfor tager vi toget derud lidt tidligere, så vi er der før alle busserne kommer.

Shinto religionen er den ældste religion i Japan, alene i Kyoto er der 400 Shinto helligdomme.

Fremme ved Fushimi Inari Taisha er der cirka 10.000 Torii, det er porte som renser sjælen når vi går igennem dem.

Det er en anderledes men smuk oplevelse.

Herefter skal vi opleve Shogunens palads, i en længere periode var Shogunen den virkelige hersker over Japan, det skyldes at Shogunen var leder af Samuraierne og dermed havde den militære magt.

Vi giver os tid til at opleve og nyde det imponerende palads, og haven der er bygget for at udstråle magt.

Vi fortsætter herefter til den hyggelige bydel, Arashiyama, der er tid til at spise frokost og

nyde de mange hyggelige butikker, før vi mødes igen. Når vi er samlet, går vi en tur gennem den hyggelige skov af bambus.

Når vi er tilbage på hotellet, er der tid på egen hånd før vi mødes igen.

Aftenens udflugt går til bydelen Gion, bydelen er kendt for de smukke Geishaer, men der er også en anderledes og meget hyggelig stemning, mens vi går rundt i området.

27. oktober: Kyoto

Vi skal opleve Den Gyldne Pavillon, da Shogun Yoshimitsu overdrog hvervet til sønnen, flyttede han væk fra paladset og blev munk. Derfor er der bygget et Zen buddistisk tempel, kendt som Den Gyldne Pavillon på

grunden. Vi skal se bygningerne udefra, og nyde den smukke have.

Intet besøg i Japan uden et stop ved et lokalt marked, vi skal opleve Nishiki markedet. Den første mad bod blev etableret i år 1310, i området er der hundredvis af boder og små restauranter.

Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, rejselederen står naturligvis til rådighed med forslag.

28. oktober: Kyoto - Hiroshima

Vi forlader Kyoto og kører med Shinkansen mod Hiroshima, dette imponerende transportmiddel har en tophastighed over 300 km/t.

På rejsen kommer togstewardessen rundt, så der er mulighed for at købe kaffe/te og tilbehør.

Fremme i Hiroshima går vi til hotellet og afleverer bagagen.

Vi skal opleve den smukke have, Shukkei-en.

Haven er beliggende ved Enko floden og blev oprindeligt anlagt i 1620.

Tilbage på hotellet får vi udleveret værelses-nøglerne.

Når alle er blevet indkvarteret og har haft tid til at blive frisket op, er der mulighed for at følge rejselederen til en af byens shopping gader, hvor der også er lokale såvel som internationale restauranter.

Overnatning: Sotetsu Fresa Inn Hiroshima

29. oktober: Hiroshima

Vi starter dagen i Hiroshima Peace Memorial Park, den første bygning vi møder er ”Atomic Bomb Dome”. Denne bygning var en af de få murstensbygninger i byen og grundet bygge måden også en af de få bygninger der stod tilbage efter atombomben.

Herefter går vi over den lille bro og er nu i selve parken, hvor vi går forbi de forskellige

mindesmærker, før vi giver os god tid til at opleve Hiroshima Peace Memorial museum.

Lidt syd for Hiroshima finder vi øen Miya-jima med et af Japan’s mest berømte helligdomme – Itsukushima Shrine.

Vi er fremme på øen efter en togtur og en 10 minutters sejltur med færgen.

Vi følges på en lille vandretur på øen, herefter er der tid på egen hånd før vi tager tilbage til hotellet.

30. oktober: Hiroshimo - Tokyo

Efter morgenmaden forlader vi Hiroshima. Efter cirka en times kørsel står vi af i Himeji.

Når vi har låst bagagen inde, går vi til Himeji Castle, også kendt som Den Hvide Borg.

Det er et af de mest imponerende borge i Japan, hele komplekset består af 84 bygninger.

Hvis du har set ”shogun” serien med Richard Chamberlain, så har du allerede set borgen på TV.

Efter at have oplevet Himeji fortsætter vi med Shinkansen til Tokyo. På rejsen kan vi være heldige at se Mount Fuji på venstre side, hvis vejret er klart.

Fremme i Tokyo kører vi over til hotellet og får udleveret værelserne.

Når vi mødes lidt senere, er det bl.a. tid til at opleve Shibuya kvarteret, her finder vi verdens - måske - vildeste kryds.

Området er en smeltedigel af liv, larm og butikker. Men når man har vænnet sig til det, så er det en oplevelse meget få glemmer.

Overnatning: Sotetsu Fresa Inn Kanda Otemachi

31. oktober: Dagstur Mount Fuji

Muligvis så vi Mount Fuji fra toget i går. Ellers håber vi vejret er med os i dag, hvor vi skal på en heldagstur til Mount Fuji, guiden fortæller på engelsk, vores rejseleder vil oversætte det essentielle.

Fremme ved det 3776 meter høje bjerg, skal vi op til ”femte station” i 2200 meters højde.

Efter frokosten fortsætter vi med at udforske området ved Mount Fuji, før vi returnerer til Tokyo med ankomst sidst på eftermiddagen.

1. november: Tokyo

Vi skal opleve Tokyo i dag, eller rettere, vi skal opleve lidt af Tokyo. Byen er 25 gange større end København, hvilket sætter nogle begrænsninger.

Vi kommer naturligvis til at opleve en imponerende storby, hvor der er

skyskrabere, biler og masser af mennesker. Vores fokus vil være på den kejserlige have, hvor vi går en tur. Vi skal også opleve den imponerende konferencebygning fra 1996,

Tokyo International Forum, shopping gaden Ginza og flere andre steder.

2. november: Tokyo

En fridag i Tokyo – og dog. Vi mødes efter morgenmaden og tager en snak om de mange muligheder. Hvis du har svært ved at

overskue byen, så går rejselederen i spidsen for en tur rundt i byen. Eventuelle udgifter til entré og transport vil være for egen regning.

Midt på aftenen kører vi til lufthavnen, vi har værelserne til rådighed indtil afgang, så der er tid til at blive frisket op før hjemrejsen.

3. november: Tokyo - hjemrejse

Vi flyver kl. 00.05 fra Tokyo, efter et flyskifte ankommer vi til København kl. 12.30.

Herfra med bus tilbage til afsætningsstederne på Lolland-Falster.

Opsamling

Afrejse:

  • Nakskov, Krøyers Gård
  • Søllested v/rundkørslen
  • Maribo v. Stationen
  • Sakskøbing v. Stationen
  • Nykøbing på Cementen
  • Gundslev på pendlerpladsen

Hjemkomst:

  • Gundslev på pendlerpladsen
  • Nykøbing på Cementen
  • Sakskøbing v. Stationen
  • Maribo v. Stationen
  • Søllested v/rundkørslen
  • Nakskov, Krøyers Gård

Vidste du?

Som abonnent på dagbladet Folketidende har du ekstra fordele hos Folketidende Fordele; Køb til en særlig abonnentpris og få rabat til eksklusive oplevelser med avisen.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Total-abonnement, Flex-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

Betingelser:

  • Rejsen finder sted 24. oktober – 3. november 2024. Afrejse fra Københavns Lufthavn.
  • Ikke inkluderet i prisen: Personlige forsikringer, eventuelle billetter til tog og metro på fridage, drikkevarer og måltider der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen, andet der ikke er nævnt i beskrivelsen.
  • Bemærk venligst, I Japan bruges der IKKE drikkepenge.
  • Bemærk: Rejsen er ikke velegnet til dårlig gående og kørestolsbrugere. Du skal være i stand til at gå minimum 5 kilometer dagligt.
  • Det er OurWorld, som fremsender faktura og rejsedokumenter og ligeledes deres rejsebetingelser, som gælder for denne rejse.
  • Der skal medbringes gyldigt pas på rejsen.
  • Der er plads til 15 rejsende på denne tur, som gennemføres ved minimum 12 tilmeldinger.
  • Sidste tilmelding er: 28. august 2024.
  • Teknisk arrangør er OurWorld A/S, rejsegarantinummer1747.

Aftalepart (Firma)

OurWorld
Nupark 47
7500 Holstebro
Telefonnummer: 97425040

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen finder sted 24. oktober – 3. november 2024. Afrejse fra Københavns Lufthavn.
  • Ikke inkluderet i prisen: Personlige forsikringer, eventuelle billetter til tog og metro på fridage, drikkevarer og måltider der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen, andet der ikke er nævnt i beskrivelsen.
  • Bemærk venligst, I Japan bruges der IKKE drikkepenge.
  • Bemærk: Rejsen er ikke velegnet til dårlig gående og kørestolsbrugere. Du skal være i stand til at gå minimum 5 kilometer dagligt.
  • Det er OurWorld, som fremsender faktura og rejsedokumenter og ligeledes deres rejsebetingelser, som gælder for denne rejse.
  • Der skal medbringes gyldigt pas på rejsen.
  • Der er plads til 15 rejsende på denne tur, som gennemføres ved minimum 12 tilmeldinger.
  • Sidste tilmelding er: 28. august 2024.
  • Teknisk arrangør er OurWorld A/S, rejsegarantinummer1747.

Aftalepart (Firma)

OurWorld
Nupark 47
7500 Holstebro
Telefonnummer: 97425040