Folketidende Fordele

Bustur til unikke Sprogø


Ikke-abonnent
1.195,00 kr
Abonnent
945,00 kr

Tag med på en eventyrlig dag på Sprogø, en fredet ø midt i Storebælt. I tre timer viser vores lokalguide os rundt på Sprogø og fortæller om s... Læs mere

Vælg opsamlingssted


Varenr: 100214

Produktbeskrivelse

Tag med på en eventyrlig dag på Sprogø, en fredet ø midt i Storebælt. I tre timer viser vores lokalguide os rundt på Sprogø og fortæller om stedets spændende og uhyggelige historie. Vi hører også om, hvad der gør Sprogø unik, og hvad der gør, at øen har været centrum i Danmarkshistorien.

3 gode grunde til at tage afsted:

  • En unik oplevelse midt i Storebælt
  • Tre timers rundvisning med lokalguide på Sprogø
  • Frokost og kaffe/te inkluderet i prisen

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Bus og broafgift
  • Adgang på Sprogø med guide tre timer
  • Frokost på Restaurant Hos Bjerregaard inklusiv en drik
  • To gange buskaffe med kage

Program

Det tager kun 55 sekunder at passere Sprogø midt i Storebælt, men nu er der mulighed for at blive lidt længere!

Der er normalt ikke adgang til den nu 154 hektar store ø i Storebælt. Øen er ”ankeret” for Storebæltsbroen, og den ejes af Sund & Bælt, som også ”ejer” broen. Men Sprogø åbnes nogle gange om året for grupper og til specielle arrangementer. Guider fra turistkontorerne i Nyborg og Slagelse fører grupperne rundt på øen, og det tager omkring tre timer.

Klub FT har tidligere i samarbejde med Skørringe Turistbusser lavet ture til den lille spændende ø. Her i år lykkedes det også at få tildelt en tur.

Øen, der – før broen blev etableret – var på knapt 40 hektar og nu er fire gange så stor, er spækket med historie og natur.

Her midt i Storebælt byggede Valdemar den Store en borg i midten af 1100-tallet. Den blev bygget af brændte teglsten, som var ganske nyt dengang. Resterne af borgen dannede fundamentet for fyrtårnet, som blev bygget i 1868.

Fyrtårnet var udtjent i 1980 og blev slukket. I 1997 blev lyset tændt igen, men det har ikke nogen praktisk betydning for skibstrafikken.

Pigehjemmet på Sprogø er et mørkt kapitel. Ikke alene i Sprogøs historie men i hele landets historie. Denne anstalt, hvor ”moralsk defekte” kvinder blev anbragt på ubestemt tid af åndsvagforsorgen. 500 kvinder har i tiden fra 1923 til 1961 været anbragt på stedet.

Det var kvinder, der var løsagtige, der vagabonderede, der var tyvagtige, som kunne få diagnosen moralsk åndsvag” og derfor blev anbragt her.

Naturen er et andet kapitel af øen. Der er fundet 300 forskellige plantearter på Sprogø, der ligger i det nedbørsfattige Storebæltsområde med relativt mange solskinstimer. Det giver gode betingelser for planter fra varmere himmelstrøg.

Efter opsamlingen hen over Lolland og Falster kører vi til Korsør, hvor vi drikker buskaffe med en kage til. Her er der også toiletpause. Der er ingen toiletmulighed på Sprogø.

Vores guide stiger på bussen, og vi kører til Sprogø. I halvanden time går vi rundt på Gammel Sprogø og ser på pigehjemmet og fyret udefra. Derefter er der en times rundtur i bus på Ny Sprogø, der er opstået i forbindelse med brobyggeriet.

Vi forlader Sprogø og kører tilbage til Sjælland. Her venter en frokostbuffet med en drik til, inden vi sætter kursen mod Falster og Lolland igen. Undervejs på hjemturen er der buskaffe og kage.

Opsamling

Afgang:

  • Nakskov i Krøyers Gård, klokken 06.30
  • Søllested v. Højreby rundkørslen, klokken 06.45
  • Maribo v. Banen, klokken 07.00
  • Sakskøbing v. Banen, klokken 07.15
  • Nykøbing på Cementen, klokken 07.40
  • Gundslev på Pendlerpladsen, klokken 08.00

Man bedes stå klar på opsamlingsstedet 10 minutter før ovennævnte afgangstider.

Hjemkomst:

  • Gundslev på Pendlerpladsen, klokken 17.00
  • Nykøbing på Cementen, klokken 17.20
  • Sakskøbing v. Banen, klokken 17.45
  • Maribo v. Banen, klokken 18.00
  • Søllested v. Højreby rundkørslen, klokken 18.15
  • Nakskov i Krøyers Gård, klokken 18.30

Vidste du?

Som abonnent på dagbladet Folketidende har du ekstra fordele hos Folketidende Fordele; Køb til en særlig abonnentpris og få rabat til eksklusive oplevelser med avisen.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Total-abonnement, Flex-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

Betingelser:

  • Busturen foregår 07. og 21. august 2024. Vælg ønskede opsamlingssted i købsforløbet.
  • Turen er ikke egnet for gangbesværede. Kørestol og rollator kan ifølge retningslinjerne ikke medbringes på turen. Ingen må forlade gruppen, og alle skal følge guidens anvisninger.
  • Der er ingen adgang til bygningerne på Sprogø. Fyr og pigehjemmet kan kun ses udefra.
  • Der er ingen toiletfaciliteter på Sprogø (der er dog toilet i bussen).
  • Spørgsmål om dette arrangement skal ske direkte til Folketidende Fordele /Klub FT på mail til fordele@ftgruppen.dk. Angiv venligst dit navn og telefonnummer, så vil du blive kontaktet.
  • Klub FT har arrangeret busturen i samarbejde med Skørringe Turistbusser. Firmanavn: Skørringe Rejser ApS CVR nr.: 33871589 Adresse: Skørringevej 27, 4930 Maribo. Rejsegarantinummer: 2362.

Aftalepart (Firma)

Folketidende Fordele
Tværgade 20
4800 Nykøbing F
Telefonnummer: 5488 0200

Betingelser

Betingelser:

  • Busturen foregår 07. og 21. august 2024. Vælg ønskede opsamlingssted i købsforløbet.
  • Turen er ikke egnet for gangbesværede. Kørestol og rollator kan ifølge retningslinjerne ikke medbringes på turen. Ingen må forlade gruppen, og alle skal følge guidens anvisninger.
  • Der er ingen adgang til bygningerne på Sprogø. Fyr og pigehjemmet kan kun ses udefra.
  • Der er ingen toiletfaciliteter på Sprogø (der er dog toilet i bussen).
  • Spørgsmål om dette arrangement skal ske direkte til Folketidende Fordele /Klub FT på mail til fordele@ftgruppen.dk. Angiv venligst dit navn og telefonnummer, så vil du blive kontaktet.
  • Klub FT har arrangeret busturen i samarbejde med Skørringe Turistbusser. Firmanavn: Skørringe Rejser ApS CVR nr.: 33871589 Adresse: Skørringevej 27, 4930 Maribo. Rejsegarantinummer: 2362.

Aftalepart (Firma)

Folketidende Fordele
Tværgade 20
4800 Nykøbing F
Telefonnummer: 5488 0200