Best Travel

Natur ad libitum på øgruppen Azorerne


Ikke-abonnent
18.695,00 kr
Abonnent

I samarbejde med Best Travel tilbyder Folketidende Fordele / Klub FT denne flyrejse til øgruppen Azorerne. Rejsen finder sted i perioden 9. –... Læs mere

Vælg opsamlingssted

Dette produkt betales eksternt

Varenr: external_100176

Produktbeskrivelse

I samarbejde med Best Travel tilbyder Folketidende Fordele / Klub FT denne flyrejse til øgruppen Azorerne. Rejsen finder sted i perioden 9. – 17. juli 2024.

Lad dig overraske af naturens magi på Azorerne. Den fascinerende øgruppe langt ude i Atlanterhavet er en anderledes del af Europa med afvekslende landskaber og kaskader af farverige blomster. Vi rejser på den bedste årstid og oplever naturen ad libitum. Azorerne består af ni øer, og på denne rejse besøger vi to, som er med på listen over de bedste øer i Europa.

3 gode grunde til at tage med

  • Ophold på SÃO MIGUEL – ” Den Grønne Ø”, ophold på Terceira – ”Den lilla Ø” samt fantastiske naturoplevelser
  • Bus fra Lolland-Falster/Kastrup Lufthavn t/r
  • Dansk rejseleder på rejsen, Klub FT rejselederservice ved 20 tilmeldinger

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Bus: Lolland-Falster til Kastrup og retur
  • Informationsmøde forud for afrejse
  • Klub FT repræsentant ved 20 tilmeldinger
  • Udflugter beskrevet i program - undtaget hvalsafari, som er tilkøb
  • Indenrigsfly São Miguel-Terceira
  • Transfer fra lufthavn til hotel
  • Bustransport på São Miguel og Terceira
  • 5 nætter i Ponta Delgada på charmerende 3-stjernet plus hotel
  • 3 nætter i Angra do Heroísmo på 4-stjernet hotel
  • 8 x morgenmad
  • 3 x frokost inklusiv drikkevarer
  • Afskedsmiddag inklusiv drikkevarer
  • Dansk talende rejseleder på hele rejsen
  • 1 x picnic frokost•
  • 2 x middag inklusiv drikkevarer

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer og måltider, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen
  • Drikkepenge
  • Forsikringer

Azorerne, der ligger langt ude i Atlanterhavet mellem Nordamerika og Europa og er blandt de mest betagende og uberørte områder i Europa. Azorerne består af ni fascinerende vulkanøer, der sammenlagt er cirka fire gange større end Bornholm. Her hersker en fredfyldt livsstil i de maleriske landsbyer, og her findes en storslået natur med farvestrålende blomster, barske klippekyster, grønne dale, vandfald, dybe kløfter, blågrønne søer, boblende varme kilder, talrige sommerfugle og søfugle. Rundt om øerne flokkes store delfiner, spækhuggere og af og til ses de enorme kaskelothvaler.

Om sommeren skaber Azorernes nationalblomst, den blå hortensia (hydrangea) blikfang overalt i landskabet. Den elegante agapanthus (skærmlilje) spiller også en stor rolle. Øgruppen kaldes også ”Europas Hawaii” og ”Farvernes øer”. De portugisiske øer er fuld af historie og kultur, men først og fremmest er de en opvisning i noget af klodens smukkeste natur. Livet her præges af naturen. SÃO MIGUEL kaldes ”Den grønne ø” og er Azorernes største. Øen er kendt for sine mange blomstrende hortensiaer og agapanthus. Her finder vi den tropiske park Terra Nostra, Europas eneste teplantage, ananasfarme, fantastiske vandrestier - og de eventyrlige tvillingeøer Lagoa Azul og Lagoa Verde. Øen er et naturligt stop for mange trækfugle fra Amerika og Europa. Azorerne er ét af verdens bedste steder for hvalobservation, og helt indtil 1984 var hvalfangst en del af livet på øerne. På en ekstraudflugt har du mulighed for at se nogle af de kæmpestore dyr i deres naturlige omgivelser. Vi bor midt i hovedstaden Ponta Delgada med flotte pladser, velholdte huse og smukke barokkirker.

TERCEIRA kaldes ”Den lilla ø”. Terceira betyder ”den tredje” - da den blev opdaget som den tredje ø. Øen har sin helt egen skønhed og er endnu ikke overrendt af besøgende. Landskabet på Terceira er som et smukt kludetæppe af grønne enge og marker. Glæd dig til at bo i UNESCO-byen Angra do Heroísmo, der rummer øgruppens smukkeste arkitektur.

REJSEN DAG FOR DAG

Dag 1 - Ankomst til São Miguel - den grønne ø

Efter busopsamling på Lolland-Falster (vi samler op i Nakskov, Søllested, Maribo, Sakskøbing, Nykøbing og Gundslev) kører vi til Kastrup Lufthavn. Herfra flyver vi med det portugisiske flyselskab TAP via Lissabon til Azorernes hovedø São Miguel, hvor vi skal bo i øgruppens charmerende hovedstad Ponta Delgada i 5 nætter på et hyggeligt og central beliggende hotel. Alle Azorernes ni øer har fået navn efter en farve, og São Miguel kaldes for ”den grønne ø”.

Dag 2 - Byvandring i Ponta Delgada

Efter morgenmad går vi på opdagelse i Azorernes største by med cirka 70.000 indbyggere. Vi spadserer gennem byens brolagte gader. Bybilledet domineres af de flotte paladser og kønne barokkirker. Vi besøger kirken Igreja Matriz de São Sebastião, der er kendt for sit flotte alter udskåret af cedertræ, møbler af jacarandatræ og kostbare azulejos (håndmalede fliser). Vi kommer gennem shoppinggader og når Senhor Santo Cristo kirken. Hvert år den 5. søndag efter påske starter øens største folkefest herfra med smukke processioner og fest i gaderne. I 2024 er det 324. gang, denne fest finder sted. Øens respekterede religiøse Kristus-figur bæres rundt i gaderne. Undervejs hygger vi os med frokost på en hyggelig lokal restaurant inklusiv drikkevarer.

Dag 3 - São Miguel i farver

I dag venter en af øgruppens største naturoplevelser. Vi følger den flotte bjergvej til Vista do Rei - ”Kongens udsigtspunkt”, hvorfra vi nyder den formidable panoramaudsigt over det bemærkelsesværdige landskab med det massive vulkankrater på næsten 5 kilometer, hvor der på midten findes to funklende tvillingesøer. Sete Cidades tælles ikke uden grund blandt de smukkeste naturområder på Azorerne. Den blå sø, Lagoa Azul, reflekterer himlen, og den grønne sø, Lagoa Verde, reflekterer jorden.

Ved Sete Cidades findes mange vandrestier og masser af de blå hortensiaer. Vi tager på en let og afslappende vandretur i den smukke natur, hvor vi følger den 4,9 kilometer lange sti ”Cumeeira Pequena”. Undervejs er der god tid til at udforske den fortryllende natur, der på smukkeste vis forenes med stilheden. Vi finder et dejligt sted, hvor vi kan hygge os med den medbragte picnic frokost i det fri. (Ønsker du ikke at deltage i vandreturen, kan du vælge at blive i bussen).

På São Miguel har man dyrket ananas siden 1848, frugten kom fra Sydamerika. I dag findes der 230 ananasplantager på øen, hvor der produceres mellem 700-1.000 tons ananas om året. Ananas bruges også til ananaslikør, juice og syltetøj. I Capelas besøger vi en ananasplantage, der har flere drivhuse med frugten i forskellige vækststadier. Vi hører om produktionen og om hvilke metoder, der bruges for at gøre frugten så sød som muligt. Vi smager naturligvis også på frugten, inden vi vender tilbage til hotellet.

Dag 4 - En dag i naturens tegn

På dagens heldagstur kører vi mod Ribeira Grande, og nyder det fantastiske vue over nordkysten fra udsigtspunktet Santa Iria. Vi fortsætter langs nordkysten til Ponta Formosa, hvor vi skal besøge Europas eneste og ældste teplantage ”Chá Gorreana”. Tebuskene er kommet fra den tidligere portugisiske koloni Macau i Asien. Her har farmens 5. generation siden 1883 produceret te, og det er dermed den ældste i Europa. Virksomheden fremstiller sort og grøn te.

På plantagen produceres cirka 40 tons te om året. Vi følger hele te-processen fra plukning til emballage og har mulighed for at besøge plantagerne - ligesom vi naturligvis smager teen.

Næste stop er udsigtspunktet Pico do Ferro, hvorfra vi nyder synet over hele Furnas dalen. Vi besøger den overdådige og rige tropiske have, Terra Nosta, der ligger i vulkankrateret Furnas. Parken er ubeskrivelig smuk og har vundet flere internationale priser. Haven er fyldt med eksotisk vegetation og blandt Europas største med mere end 2.000 forskellige træer. Et af de helt store trækplastre er den naturlige varmvandspool, hvor man kan få en dukkert i det jernholdige varme kildevand.

På vej ind i den romantiske kurby Furnas kan vi på afstand se røgen stige op langs kratervæggene, og her fornemmer man, hvordan jorden nærmest brænder under én. Vi ser, hvordan mad tilberedes i trykkogere, som befinder sig 1 meter under jorden omgivet af varme, boblende kilder - stedets naturkøkken. Tid til frokost på egen hånd i en af byens restauranter, inden vi fortsætter til områdets populære varmvands- og termisk center. Her findes ikke mindre end 32 forskellige slags vand lige fra svovlholdige, kalkholdige, varme, kolde, mudret til helt klart vand. (Medbring gammelt badetøj og håndklæde, da vandet kan misfarve tøjet. Undgå at gå i vandet med smykker, der ligeledes kan blive plettet).

Turen fortsætter langs sydkysten til den tidligere hovedstad Vila Franca do Campo. Byen blev ødelagt af et stort jordskælv for over 500 år siden. I dag er det en charmerende kystby med en hyggelig lille havn og fantastisk udsigt over Atlanterhavet.

Om aftenen nyder vi middag inklusiv drikkevarer på en hyggelig restaurant i gåafstand fra vores hotel.

Dag 5 - Fridag eller hvalsafari

Hold dagen fri og oplev Ponta Delgada på egen hånd eller tag med på den spændende ekstraudflugt ud på Azorernes dybblå hav.

Ekstraudflugt (tilkøb): Hvalsafari

Beliggende på verdens tre tektoniske plader midt i Atlanterhavet og fordelene ved Golfstrømmen, gør Azorerne til et perfekt sted for passage for mere end 1/3 af verdens hvaler og delfiner. Spermhvaler, delfiner, flaskenæsedelfiner og Rissos delfiner opholder sig her året rundt. Sommeren er det bedste tidspunkt at se de plettede delfiner, grindehvaler og de stribede delfiner. Turen varer mellem 2½ - 3 timer, og udføres af et professionelt team bestående af udkigsposter, halvstive gummibåde, glasfiber- eller katamaranbåde. Før vi sejler ud for at iagttage livet i havet, får vi en 30 minutters briefing for at kunne forstå forskellen mellem de forskellige arter af delfiner og hvaler, deres livsstil og kost. Det etiske kodeks for at respektere observation af hvaler betyder, at vi ikke sejler tæt på, da det vil stresse dyrene. Det er derfor en god idé at medbringe en kikkert. Sejlturen er 100 procent vejrafhængig, og kan aflyses eller udsættes med kort varsel. Oplevelsen foregår i dyrenes naturlige omgivelser, så der er ingen garanti for at se dem.

Dag 6 - Lagoa do Fogo og fly til Terceira

Om formiddagen spadserer vi gennem øens næststørste by Ribeira Grande, hvor de smukke huse er bygget i alentejostil og udstyret med fine smedejernsbalkoner. Udefra ser vi rådhuset, og besøger en lille butik/fabrik, hvor de fremstiller passionsfrugtlikør.

Herefter kører vi lidt op i bjergene, hvor vi nyder udsigten til en af øens kronjuveler, Lagoa do Fogo (Ildsøen).

Den fortryllende kratersø med turkisfarvede vand ligger som et naturligt vidunder omgivet af grønklædte bjerge og forrevne klipper.

Azorerne har en lang tradition for pottemagerkunst. På turen tilbage til Ponta Delgada besøger vi et lille keramikværksted i Lagoa, som i mere end 150 år har produceret håndlavede brugsgenstande af vulkansk ler i traditionelle designs og blåhvide farver.

Vi nyder en dejlig frokost inklusiv drikkevarer på en lokal restaurant, inden vi på blot 40 minutter flyver til Terceira, hvor vi skal bo 3 nætter på et dejligt hotel i hjertet af den maleriske by Angra de Heroísmo. Terceira kaldes for ”den lilla ø” - opkaldt efter øens lilla blomster.

Dag 7 - Terceira i farver og UNESCOs vulkanhule

Vi kører til Monte Brasil og nyder udsigten fra Pico das Cruzinhas. Herfra har vi en flot udsigt over Angra de Heroísmo, der er oversået med kirker, paladser og klostre.

Herfra følger vi sydkysten i retning mod Praia de Vitória og holder en pause ved den idylliske by São Sebastião.

Turen fortsætter til et af øens spektakulære naturområde, Serra do Cume - dannet efter et vulkanudbrud. Som et kæmpe patchwork i fantastiske grønne farver ligger den enorme slette med et fremragende udsyn.

Efter frokost på en hyggelig lokal restaurant venter en helt særlig oplevelse. Kun få steder i verden er det muligt at komme ind i en udslukt vulkan. Den gamle lavahule, Algar do Carvão, er ikke uden grund fredet af UNESCO.

Det er en forunderlig oplevelse at gå rundt i den bemærkelsesværdige silikat-drypstenshule med kik ned til den dybtliggende krystalklare lagune. Hulens eksistens har været kendt længe, men først i 1893 lykkedes det at få den første person ned i dybet med et reb. I slutningen af det 20. århundrede blev hulen åbnet for offentligheden. Det er en helt fantastisk oplevelse at komme ind i en vulkan og kan ikke sammenlignes med andre drypstenshuler.

Vi fortsætter til byen Biscoitos, der betyder kiks. Byen har fået sit navn efter de kiksagtige laveblokke langs nordkysten. Landskabet omkring byen er domineret af vinmarker.

På et lille vingårdsmuseum smager vi den specielle vinho de verdelho vin, der engang blev eksporteret til det russiske hof. Derefter kører vi langs kysten, der byder på et enestående landskab fyldt med finurlige formationer. Heldagsturen slutter ved de naturlige swimmingpools dannet af sorte vulkanklipper, inden vi vender tilbage til hotellet.

Dag 8 - UNESCO-byen Angra do Heroísmo

Angra do Heroísmo rummer Azorernes smukkeste arkitektur. Husene er bygget i gammel stil med smedejernsgitre foran balkoner og vinduer, der oftest er omgivet af et utroligt blomsterflor. Byen er velfortjent erklæret bevaringsværdig af UNESCO. Uden sammenligning er Angra do Heroísmo Azorernes historisk set rigeste by. Det er som en skattekiste at vandre rundt på de toppede brosten i den bedårende bys smukke gader, kantet med monumenter, kirker, palæer og huse i barok og renæssance. Gaderne genspejler øens velhavende fortid. Glansdagene efterlod en arv af velbevarede bygninger, og midt i den gamle bydel finder vi Azorernes domkirke.

Det er også interessant at besøge Paulo da Gamas (1465-1499) gravsted. Han var en portugisisk opdagelsesrejsende, der sammen med sin berømte bror, Vasco da Gama, fandt søvejen til Indien. Den lange sejlads over Det Indiske Ocean tilbage til Portugal var en hård prøvelse. Ud af de 150 søfolk vendte kun 55 tilbage til Lissabon. Paulo dør og bliver begravet i kapellet Nossa Senhora da Guia her i byen. En marmorplade med hans navn er placeret ovenpå gravstedet, som er svært at finde.

Eftermiddagen er afsat til egne oplevelser. Måske skal du købe nogle af Azorernes lækre oste med hjem? Om aftenen nyder vi en dejlig afskedsmiddag inklusiv drikkevarer på en hyggelig lokal restaurant i gåafstand fra hotellet.

Dag 9 - Hjemrejse

Det er svært at sige farvel til Azorerne, der rummer et særpræget og unikt landskab blandet med en stærk kultur og en smuk identitet. Skønne oplevelser, du vil huske længe efter.

Vi flyver fra Terceira via Lissabon tilbage til Danmark.

I Kastrup Lufthavn venter vores bus.

FLYTIDER:

  • Afrejse 9. juli klokken 17.40 fra Kastrup Lufthavn. Ankomst Ponta Delgada klokken 23.45. Flyskifte i Lissabon.
  • Hjemrejse 17. juli klokken 13.40 fra Terceira. Ankomst Kastrup Lufthavn klokken 23.05. Flyskifte i Lissabon.

Vi flyver med TAP, det nationale portugisiske flyselskab.

Der er to timers tidsforskel på Danmark og Azorerne.

HOTELLER

Vila Nova Hotel***

Dejligt centralt beliggende hotel på øen São Miguel i den charmerende hovedstad Ponta Delgada. Hotellet ligger kun 800 meter fra kirken Igreja Matriz de São Sebastião, der ligger i hjertet af byen. Blot et stenkast fra hotellet findes hyggelige restauranter.

Hotel Cruzeiro****

Dejligt hotel med fremragende beliggenhed på øen Terceira i hjertet af den idylliske UNESCO-by Angra do Heroísmo - 500 meter fra domkirken og kun et stenkast fra de fleste af byens seværdigheder.

Vidste du?

Som abonnent på dagbladet Folketidende har du ekstra fordele hos Folketidende Fordele; Køb til en særlig abonnentpris og få rabat til eksklusive oplevelser med avisen.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Total-abonnement, Flex-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

Betingelser:

  • Rejsen finder sted fra 9. – 17. juli 2024. Afrejse med fly fra Københavns Lufthavn.
  • Prisen er pr. person og inkluderer: Busopsamling, fly t/r, informationsmøde, 1 stk. håndbagage og 1 stk. kuffert, måltider og drikkevarer i henhold til program, hotel, dansktalende rejseleder med mere.
  • Der opkræves 2.000 kroner i depositum, som skal betales senest 10 dage efter tilmelding. Slutbeløbet opkræves 60 dage før afrejse.
  • Ikke inkluderet i prisen: Drikkevarer og andet, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen, drikkepenge og forsikringer.
  • Rejsedokumenter og faktura fremsendes af Best Travel
  • Vi råder over 29 pladser på denne rejse, der gennemføres ved 20 tilmeldinger. Vi skal have navn som i pas på samtlige deltagere, man vil efter bestilling blive kontaktet af Folketidende Fordele for yderligere information.
  • Rejsen arrangeres i samarbejde med Best Travel A/S med rejsegarantinummer 2190.

Aftalepart (Firma)

Best Travel
Færgelandsvej 10
9900 Frederikshavn

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen finder sted fra 9. – 17. juli 2024. Afrejse med fly fra Københavns Lufthavn.
  • Prisen er pr. person og inkluderer: Busopsamling, fly t/r, informationsmøde, 1 stk. håndbagage og 1 stk. kuffert, måltider og drikkevarer i henhold til program, hotel, dansktalende rejseleder med mere.
  • Der opkræves 2.000 kroner i depositum, som skal betales senest 10 dage efter tilmelding. Slutbeløbet opkræves 60 dage før afrejse.
  • Ikke inkluderet i prisen: Drikkevarer og andet, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen, drikkepenge og forsikringer.
  • Rejsedokumenter og faktura fremsendes af Best Travel
  • Vi råder over 29 pladser på denne rejse, der gennemføres ved 20 tilmeldinger. Vi skal have navn som i pas på samtlige deltagere, man vil efter bestilling blive kontaktet af Folketidende Fordele for yderligere information.
  • Rejsen arrangeres i samarbejde med Best Travel A/S med rejsegarantinummer 2190.

Aftalepart (Firma)

Best Travel
Færgelandsvej 10
9900 Frederikshavn