Panter Rejser

Schweiz - Bernina Expressen, tradition, lune og gemytlighed


Ikke-abonnent
10.295,00 kr
Abonnent
9.295,00 kr

Folketidende Fordele tilbyder i samarbejde med Panter Rejser denne uforglemmelig rejse til Schweiz, hvor hygge, ost og en bjergtagende togrej... Læs mere

Vælg opsamlingssted


På lager
Varenr: 100328

Produktbeskrivelse

Folketidende Fordele tilbyder i samarbejde med Panter Rejser denne uforglemmelig rejse til Schweiz, hvor hygge, ost og en bjergtagende togrejse er i højsædet. Med udgangspunkt i byen Flims - i den schweiziske kanton Graubründen - skal vi opleve et venligt folkefærd med et charmerende sprog, besøge smukt beliggende byer og betragte nogle af de højeste bjerge og den smukkeste natur i Europa. Vi besøger bl.a. Rheinfall, Europas største vandfald og den smukke Vierwaldstättersø, som også H C. Andersen var betaget af. I over 2.000 meters højde passerer vi Bernina-passet, og på togrejsen med Bernina Express nyder vi den fantastiske udsigt fra vores pladser.

3 gode grunde til at tage afsted:

  • Bjergtagende togrejse
  • Smuk natur
  • Sightseeing og dejlig mad

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Mellemovernatning i Midttyskland på ud og hjemrejse
  • 5 x overnatninger på Hotel Vorab***
  • 1 x morgen komplet inkl. kaffe/juice på udrejsen mellem Rødby – Puttgarden
  • 1 x sandwich + 1 øl/vand på udrejsen
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag / buffet
  • 1 x frokost på hjemrejsen
  • Togrejse med berømte Bernina Express gennem Alperne på 2. klasse
  • Alpkäserei Parpan, rundvisning og ostesmagning inkl. et glas vin
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Dansk rejseleder på turen
  • Folketidende Fordele rejselederservice

Schweiz

Schweiz har sin egen og helt unikke blanding af neutralitet, fordomsfrihed og oldgamle traditioner. Og hvad naturen angår, så findes den vel ikke i smukkere aftapning end i den schweiziske, der byder på skønhed og diversitet, så det er en fryd for øjet. Her er stille søer, brusende floder, buldrende vandfald, blidt bondeland og store grønne bjergmassiver - til tider også sneklædte, selv i sommerhalvåret.

Program

Dag 1: Afrejse

Efter opsamling på Lolland-Falster går turen via Rødby – Puttgarden, inkl. morgenmads komplet, forbi Hamburg og Hannover til overnatning i Midttyskland.

Dag 2: Ankomst til Schweiz

Forbi Bodensøen og gennem Østrig når vi den schweiziske grænse midt på eftermiddagen. Graubünden er den geografisk største kanton i Schweiz, og her skal vi bo i Flims de næste 5 nætter, på Hotel Vorab.

Dag 3: Chur, Davos og besøg på osteri

Chur er Schweiz’ ældste by og hovedstad i kantonen Graubünden. Den strategiske position i Alpenrheindalen, med flere bjergovergange mod Italien, har sat sit tydelige præg på byens historie. Efter et par timer tager vi til et osteri, hvor vi skal opleve en af Schweiz’ helt store kulinariske specialiteter. Appenzell, Sprinz, Gruyère og Emmentaler er de bedst kendte oste. Den sidste er kendt for sine store lufthuller og karakteristiske lidt nøddeagtige smag. Ostene lagres i flere måneder, og på osteriet ser vi, hvordan fabrikationen af den verdensberømte schweizerost foregår.

Dag 4: Fyrstedømmet Liechtenstein

Gennem den smukke schweiziske natur går turen til en af Europas lilleputstater, Liechtenstein. Landet er på blot 160 km2, og her bor ca. 35.000 indbyggere. Fyrsteslægten i landet hører til blandt de ældste adelsfamilier af østrigsk afstamning. I hovedstaden Vaduz, med sine ca. 5000 indbyggere, kan vi nedefra betragte fyrstepalæet. Det siges, at der i Vaduz er flere postbokse end indbyggere – som en hentydning til, at den internationale forretningsverden ofte ser en skattemæssig fordel i at have en postadresse i Liechtenstein. Der bliver tid i byen til frokost, slentretur, indkøb mm.

Dag 5: Panoramaudsigt med Bernina Expressen

I dag skal vi opleve noget af den smukkeste natur i Graubünden, når vi skal med det berømte tog Bernina Express fra Tiefencastel til grænsebyen Tirano i Italien. Strækningen er desuden på UNESCO's Verdensarvsliste og er den absolut smukkeste måde at krydse Alperne på. På strækningen passerer vi den 142 m lange Landwasser-viadukt - en eventyrlig seksbuet kalkstensviadukt, som er kendt verden over. Vi passerer også et fascinerende og unikt område, hvor vi via broer kører op ad en stigning på 416 m på vores vej gennem bjergmassiverne.

På vores hjemtur med bussen til Flims ser vi også den imponerende Diavolezza-gletsjer og gør et kort stop i elegante og eksklusive St. Moritz. Her er ikke blot tale om et bynavn, men også et beskyttet varemærke, der står for klasse, elegance og stil. Byen har gennem de seneste 100 år tiltrukket de mest velhavende turister, der nyder godt af de mange high-end restauranter og Grand-hotels.

Dag 6: Vierwaledstättersøen

H. C. Andersen er en af de mange, som er blevet tiltrukket af Vierwaldstättersøen, og udflugten over Alperne går langs søen til Luzern, hvor vi gør holdt ved Astridkapellet. Her omkom den belgiske dronning Astrid i en bilulykke i 1935.

Efter ankomst til Luzern tager rejselederen os med på en byvandring, hvor vi ser byens mest kendte seværdigheder, blandt dem Europas ældste træbro Kapellbrücke, der efter en brand i 1993 atter er genopført. Vi ser Thorvaldsens kendte løvemonument, og der bliver tid på egen hånd.

Dag 7: Schaffhausen og Rheinfall

Ved Schaffhausen finder vi Rheinfall, Europas største vandfald; 23 m højt og 150 m bredt. Vi har et ophold her og nyder det betagende syn. Vi forlader Schweiz ved aftenstid og kører til vores overnatningshotel, syd for Kassel.

Dag 8: Hjemkomst

Vi kører det sidste stræk hjem til Danmark. Efter færgeoverfart Rødby – Puttgarden er der afsætning på Lolland-Falster.

Rejsens højdepunkter:

  • Togrejse med berømte Bernina Express gennem Alperne
  • Idylliske byer ved Vierwaldstättersee
  • Lilleputstaten Liechtenstein
  • Smag ægte schweiziske oste
  • Udflugt til byerne Chur og Davos

Om hotellet

Hotel Vorab er et centralt beliggende familiedrevet hotel i Flims med egen terrasse, bar, restaurant, elevator og wellness-afdeling med sauna og jacuzzi. Alle værelser er med bad og toilet, føntørrer, radio, TV, safe og telefon. Der er fri Wi-Fi på hotellet. Saunaen er gratis at benytte, mens der betales for jacuzzi og solarie.

Opsamling

Hovedbus:

  • Højmølle Kro, kl. 07.20
  • Nykøbing på Cementen, kl. 07.45
  • Sakskøbing Station, kl. 08.15
  • Maribo Station, kl. 08.30
  • Rødbyhavn Kirke, kl. 08.50

Opsamlingsbus:

  • Krøyers Gård i Nakskov, kl. 08.15
  • Søllested v. Højreby Rundkørslen, kl. 08.30
  • Rødbyhavn Kirke, kl. 08.50

Vidste du?

Som abonnent på dagbladet Folketidende har du ekstra fordele hos Folketidende Fordele; Køb til en særlig abonnentpris og få rabat til eksklusive oplevelser med avisen.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Total-abonnement, Flex-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

Betingelser:

  • Rejsen afvikles i perioden 04. - 11. september 2024. Vælg ønskede busopsamlingssted i købsforløbet.
  • Der skal medbringes gyldigt pas og Euro på rejsen.
  • Ikke inklusive: Yderligere entreer, drikkevarer og måltider, der ikke er nævnt i programmet, personlige forsikringer samt andet, der ikke indgår i beskrivelsen.
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Eventuel afbestilling er i henhold til Panter Rejsers generelle bestemmelse.
  • Der tages forbehold for ikke kendte afgifts- og prisstigninger
  • FT Fordele er kun formidler af dette tilbud.
  • Panter Rejser er teknisk arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores handelsbetingelser, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Ved Anlæget 20
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen afvikles i perioden 04. - 11. september 2024. Vælg ønskede busopsamlingssted i købsforløbet.
  • Der skal medbringes gyldigt pas og Euro på rejsen.
  • Ikke inklusive: Yderligere entreer, drikkevarer og måltider, der ikke er nævnt i programmet, personlige forsikringer samt andet, der ikke indgår i beskrivelsen.
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Eventuel afbestilling er i henhold til Panter Rejsers generelle bestemmelse.
  • Der tages forbehold for ikke kendte afgifts- og prisstigninger
  • FT Fordele er kun formidler af dette tilbud.
  • Panter Rejser er teknisk arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores handelsbetingelser, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Ved Anlæget 20
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33