Folketidende Fordele

Unikt og sjældent besøg på BØRSEN


Ikke-abonnent
349,00 kr
Abonnent
249,00 kr

I samarbejde med Dansk Erhverv har Folketidende Fordele adgang til et helt unikt og sjældent besøg på Børsen i anledning af Børsens 400-års j... Læs mere

Vælg opsamlingssted


Varenr: 100323

Produktbeskrivelse

I samarbejde med Dansk Erhverv har Folketidende Fordele adgang til et helt unikt og sjældent besøg på Børsen i anledning af Børsens 400-års jubilæum og den store igangværende renovering. Turen foregår lørdag 25. maj 2024. Kom med og hør om Børsens 400 års historie og se det store renoveringsprojekt med egne øjne på denne helt enestående endagstur, der byder på en guidet rundvisning på Børsen samt en let frokost og eftermiddagskaffe. Eftermiddagen slutter med en kanalrundfart fra Holmens Kirke.

3 gode grunde til at tage med:

  • Unikt besøg
  • Se den spændende renovering
  • Hyggelig kanalrundfart

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Bus t/r
  • Buskaffe/te
  • Rundvisning på Børsen
  • Kanalrundfart
  • Frokostsandwich samt en forfriskning
  • På hjemturen serveres en sandwich

Mere om Børsen

Alle kender den fine gamle Børsbygning, der nok er en af Københavns mest ikoniske bygninger med sit snoede dragespir og smukke irgrønne tag. Netop i år fejres det at det er 400 år siden, at Kong Christian 4. lod Børsen opføre. Dansk Erhverv inviterer nu Folketidendes læsere til at besøge den historiske bygning, lørdag den 25. maj 2024. Der venter læserne en helt speciel oplevelse, som ikke vil være muligt at gentage før om forhåbentlig langt over 100 år.

Netop nu gennemgår Børsen den største restaurering siden 1624. Kobbertaget skal skiftes ud. Facaderne skal restaureres med nyt murværk og de næsten 500 sandstensfigurer skal under kærlig og kyndig behandling. Børsen er derfor pakket helt ind i stillads. Det giver mulighed for at invitere læserne op på stilladset, så man kan se det hele lidt fra oven, klappe dragerne på hovedet og følge arbejdet med det funklende nye kobbertag. Stilladset vil være fjernet når sommeren er forbi og selve 400-års jubilæet skal fejres i slutningen af september måned.

Læserne kommer også med inden for Børsens tykke mure, og får en guidet rundvisning i de smukke sale og imponerende lokaler, der har været rammerne for driftige erhvervsfolk og iværksættere gennem 400 år. Børsen har lagt lokaler til alt fra handel med alverdens varer, oprettelsen af verdensomspændende handelskompagnier, nedgravede guldskatte, serie-iværksætteren C.F. Tietgens kontor, handel med værdipapirer og til dagens funktion som hovedsæde for Dansk Erhverv og samlingspunkt for både iværksættere og en lang række af Danmarks største og mest succesfulde virksomheder.

Børsens restaurering

Restaureringen af Børsen koster 200 millioner kroner og er blevet mulig på grund af støtte fra en række fonde; blandt andet den A.P. Møllerske Støttefond, Augustinusfonden og Realdania. Realdania har desuden givet støtte til en række formidlingsprojekter i anledning af restaureringen og 400-års jubilæet. Et af formålene med Realdanias støtte er netop at invitere folk fra hele Danmark til at få indblik i den spændende erhvervshistorie og bygningshistorien.

Program

Efter opsamling på Lolland-Falster (se opsamlingstider nederst på siden) kører vi mod København. På vej mod København stopper vi på rastepladsen i Karlslunde, hvor vi serverer en kop buskaffe/te og en småkage. Der bliver også tid til et toiletbesøg, inden vi fortsætter kørslen mod Børsen hvor vi skal være klokken 11.30. Besøget starter med en introduktion på Børsen samt en frokostsandwich og en forfriskning. Efter frokost og introduktionen er der en guidet rundvisning med efterfølgende introduktion til restaureringen af Børsen, hvor der serveres kaffe. Besøget slutter med en guidet rundvisning på Børsens bygningsstillads og tag. Da en del af turen foregår udendørs, så man skal klæde sig på efter vejret på arrangementsdagen.

Kanalrundfart

Efter besøget på Børsen går vi hen til Holmens Kirke, hvor vores kanalrundfart starter klokken 15.15. Efter kanalrundfarten venter bussen på os, og vi kører mod Lolland-Falster cirka klokken 16.30. På hjemturen serveres en sandwich (drikkevarer kan købes i bussen).

Opsamling

Afgang:

  • Nakskov/Krøyers Gård, kl. 07.50
  • Søllested v/Højreby rundkørsel, kl. 08.05
  • Maribo v/Banen, kl. 08.20
  • Sakskøbing v/Banen, kl. 08.35
  • Nykøbing v/Cementen, kl. 09.00
  • Gundslev v/Pendlerplads, kl. 09.20
  • Ankomst til Børsen, kl. 11.20

Man bedes stå klar på opsamlingsstedet 10 minutter før ovennævnte afgangstider.

Hjemkomst:

  • Afgang fra Holmens kirke, kl. 16.30
  • Gundslev v/Pendlerplads, kl. 18.05
  • Nykøbing v/Cementen, kl. 18.35
  • Sakskøbing v/Banen, kl. 19.00
  • Maribo v/Banen, kl. 19.15
  • Søllested v/Højreby rundkørsel, kl. 19.30
  • Nakskov/Krøyers Gård, kl. 19.45

Vidste du?

Som abonnent på dagbladet Folketidende har du ekstra fordele hos Folketidende Fordele; Køb til en særlig abonnentpris og få rabat til eksklusive oplevelser med avisen.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Total-abonnement, Flex-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

Betingelser:

  • Busturen foregår 25. maj 2024. Vælg ønskede opsamlingssted i købsforløbet.
  • Turen er ikke egnet for gangbesværede og børn.
  • Spørgsmål om dette arrangement skal ske direkte til Folketidende Fordele på mail til fordele@ftgruppen.dk. Angiv venligst dit navn og telefonnummer, så vil du blive kontaktet.
  • Folketidende Fordele har arrangeret busturen i samarbejde med Skørringe Turistbusser. Firmanavn: Skørringe Rejser ApS CVR nr.: 33871589 Adresse: Skørringevej 27, 4930 Maribo. Rejsegarantinummer: 2362.

Aftalepart (Firma)

Folketidende Fordele
Tværgade 20
4800 Nykøbing F
Telefonnummer: 5488 0200

Betingelser

Betingelser:

  • Busturen foregår 25. maj 2024. Vælg ønskede opsamlingssted i købsforløbet.
  • Turen er ikke egnet for gangbesværede og børn.
  • Spørgsmål om dette arrangement skal ske direkte til Folketidende Fordele på mail til fordele@ftgruppen.dk. Angiv venligst dit navn og telefonnummer, så vil du blive kontaktet.
  • Folketidende Fordele har arrangeret busturen i samarbejde med Skørringe Turistbusser. Firmanavn: Skørringe Rejser ApS CVR nr.: 33871589 Adresse: Skørringevej 27, 4930 Maribo. Rejsegarantinummer: 2362.

Aftalepart (Firma)

Folketidende Fordele
Tværgade 20
4800 Nykøbing F
Telefonnummer: 5488 0200